Kilde: Artikel i Sjællands Tidende den 24. januar 1978

Brand i nyt krematorium på grund af fejl i skorsten

En brand i det nye krematorium ved hans Tausensgade i Slagelse i går eftermiddag medførte ret store skader på bygningen. Branden opstod lidt før kl. 15 og skyldes en fejl ved skorstenen. Flammer herfra satte ild i tagkonstruktionen, og en del af taget måtte brækkes op, for at branden kunne slukkes. På grund af de vanskelige forhold, hvor det var svært at komme til ilden, tog det omkring fire timer, inden branden var endeligt slukket.

   Ilden havde temmelig godt fat, da brandvæsnet blev alarmeret. For at komme til den, var det nødvendig at bryde en del af kobbertaget op på det knap tre måneder gamle krematorium. Nogle af bjælkerne i taget er næsten brændt igennem. Der forestår en en del reparationsarbejder på krematoriet.

   Der har tidligere været problemer med skorstenene på det nye krematorium. Medarbejderne på stedet har før lugtet røg, og en undersøgelse viste da, at kernen i skorstenen har været sunket. Det er blevet repareret, men tilsyneladende ikke godt nok. Ved taget var der hul i skorstenens kerne, og flammer stod ud ved en bjælke, der er muret ind i skorstenen, hvorved tagkonstruktionen blev antændt. Det blev forholdsvis hurtigt slukket, men desuden var der ild i isoleringslaget mellem kerne og murværk og skorstenen, og den var meget vanskelig at komme til.

lek.

 

slagelsekirkegaarde.dk - webmaster: Dorthe Røhmann-Tofting.dk - opdateret den 09-05-2009 - til top - tilbage